Lejerbos repræsentantskabsmøde 2009

Lejerbos landsrepræsentantskab samledes på Nyborg Strand den 12. Maj.


18. maj 2009


Her valgte repræsentantskabet medlemmer til hovedbestyrelsen: Gunnar Sørensen og Kenneth Høfler blev næstformænd; også Jan Hyttel, Bjarne S. Hansen, Helle Worm, Erik Fallesen og Knud-Erik Hansen blev valgt ind i bestyrelsen. Se den samlede bestyrelse her.

Beretninger for 2008
Landsformand Bent Bundgaard aflagde sin beretning for 2008, hvorefter demokratiudvalgets formand Gunnar Sørensen fortalte om det pilotprojekt, som udvalget nu har afsluttet. Administrerende direktør Palle Adamsen aflagde sin supplerende beretning, hvorefter repræsentantskabsmedlemmerne fik mulighed for at stille spørgsmål og kommentere alle beretningerne.

Koncernøkonomichef Henrik Ricken fremlagde regnskab og budget med vægt på forklaring af de overvejelser og strategier, der ligger bag tallene.

Både beretninger og regnskab blev godkendt af repræsentantskabet.

Ingen vedtægtsændring
Lejerbo Næstved havde stillet forslag om en vedtægtsændring, der skulle sikre, at posterne som landsformand og næstformand alene skal kunne gå til beboere i en afdeling ejet af en datterorganisation eller en administreret almen boligorganisation. Forslaget blev forkastet af landsrepræsentantskabet.

Initiativprisen
Vinderne af Lejerbos initiativpris blev kåret af Bent Bundgaard på vegne af hovedbestyrelsen og hyldet af repræsentantskabet. I år blev der uddelt tre priser:

Vinder af spireprisen på 7500 kr. blev afdeling 122-0 Højtoftevej i Thisted. Andenprisen på 10.000 kr. gik til afdeling 154-0 Søparken i Køge. Førsteprisen på 15.000 kr. gik til afdeling 128-0 Gyldenrisparken i København for på enestående vis at gå forrest i arbejdet med at skabe miljøforbedrende og energibesparende boligområder. 

Læs mere om
Valgresultaterne
Landsformandens beretning
Repræsentantskabets kommentarer
Lejerbos initiativpris 2009
Se flere fotos fra repræsentantskabsmødet


Af Tine Staun Petersen